Formål

Om KW Pelspleje

KW Pelspleje er drevet af KW Hunde- og Katteartikler, som er grossist og producent.

Forhandlere

Vi handler ikke direkte med private, men vores produkter forhandles hos dyrehandlere, dyrlæger, hundefrisører og specialbutikker. Produkthenvendelser skal derfor rettes til den forhandler, hvor produkterne er købt.

Udover KW pelsplejeserien forhandles også et stort udvalg af vores egne hunde og katteartikler, legetøj, senge, seler samt liner og halsbånd.

Mission

Hos KW ønsker vi at forbedre vores kæledyrs trivsel og velvære. Det mener vi gøres bedst igennem kontakt og socialisering med vores kæledyr.

Øget kontakt mellem dyr og menneske er lig med øget velfærd for vores kæledyr. Det kan gøres igennem soignering, så som et bad, klippe negle, børste tænder, børste pelsen og meget andet. Husk, at komme tidligt i gang med at vænne dit kæledyr til pelspleje. Hvis dit kæledyr får lært at pelspleje er hyggeligt og rart, kan det blive til rigtig god kvalitetstid, i stedet for en evig udfordring. Ud over leg og gåture er soignering en vigtig del af et godt hunde- og katteliv, KW arbejder for at sikre hunde og katte øget trivsel og velvære og dermed et bedre liv.

Kvalitet

KW står for høj kvalitet. Når vi udvikler produkter som shampoo, ørerens, anti-slik, pelskur og meget andet, gøres det i samarbejde med professionelle laboranter og dyrlæger.
Alle ingredienser i KWs produkter er udvalgt til formålet og lever op til standarder for mennesker. Det er vores måde at sikre dig som forbruger, således at du kan føle dig tryg ved at købe vores produkter.

Historien om KW

Det stod tidligt klart at stifteren af KW Hunde- og Katteartikler, Käthe Winther, skulle have et liv med hunde. Allerede som otteårig startede hun med at lufte andre folks hunde. Senere da hun kom i lære på et kontor, blev alle frokostpauserne tilbragt i en nærliggende hundesalon. En dag blev kontorjobbet sagt op, og Kathe kom i lære som hundefrisør. Da chancen bød sig, rejste hun som 21-årig til England, hvor hun i 2 år trimmede hunde på en kennel ejet af en katolsk præst.

Tilbage i Danmark startede Kathe sin egen salon i Dragør. For at markedsføre salonen tog hun sine 3 flotte storpudler, farvede dem lilla med ufarlige uldtabletter, tog lilla tøj på, og gik på travbanen. Det gav masser af avisomtale, og masser af kunder.

Grossistfirmaet KW Hunde-og Katteartikler blev åbnet i 1972, og snart blev der introduceret en velduftende og effektiv skønhedsserie bestående af shampooer, olier og cremer til hund og kat.

I dag er Käthe Winther gået på pension, men firmaet arbejder stadig i den innovative ånd.