Skal du have en hvalp? Tillykke med din beslutning!
Du vil helt sikkert blive glad, når du har fået din nye hvalp ind i familien. Men inden du anskaffer en hvalp, er der nogle vigtige overvejelser, som du skal gøre dig.
For det er ikke ligegyldigt, hvilken race du anskaffer dig. De forskellige racer har forskelligt temperament, så nogle for eksempel ikke er velegnede til børnefamilier, imens andre har brug for flere timers aktivitet og motion hver dag.
Derfor er det utroligt vigtigt, at du undersøger, om dén hvalp du har udset dig, har et temperament der passer til din livsstil og det miljø hunden skal bo i. Der findes mange gode hjemmeside med information og test til at se hvilke racer passer til dig. Her et par gode eksempler:
Ting, du bør have, så du er klar til hundehvalpen:
Når du skal have en lille ny hundehvalp i dit hjem, er der en række ting, som er både vigtige og rare at have.
Her er vores bedste bud på ting, der kan give jer begge den bedste start.
- Hundetegn m. mobilnummer som minimum
- Nummeret på en dyrlæge, så du har det lige ved hånden, skulle det blive nødvendigt
- Mad- og vandskåle: Det er en god idé at vælge madskål i en størrelse der passer til din hunds fuldvoksne størrelse. Vi har et bredt udvalg af madskåle og drikkeflasker alt efter behov.
- Passende hvalpefoder. Der findes et stort udvalg af hundefoder som er tilpasset hvalpe af netop din race alt efter om det er en toy breed, medium race eller stor. Foderet er tilpasset størrelsen af din hund med næringsstoffer og energi der passer til racens fysik. Husk at den lille hvalpemave ikke har godt af at skifte foder for ofte!
- Noget der dufter af mor/søskende.
- Godbidder og gnaveben til hvalpe. Husk at godbidder til hvalpe skal ikke være for store. Men de er en vigtig del af træningen af din hvalp og belønning af gode vaner. Hvalpe elsker desuden at gnave. For at bringe den glæde og undgå at den gnaver i dine ting, kan du give den en lækker tyggesko eller et lammehorn – hvalpe elsker begge dele!
- Hvalpeshampoo: Hvis din hvalp er en pelsplejekrævende race, kan vi kun anbefale at du, foruden shampoo, bruger balsam, når du vasker den.
- Legetøj: Legetøj din hvalp kan gnave i er en stor fordel. Når din hvalp gennemgår tandskifte, vil den også finde det meget behageligt at få masseret sine gummer med nubret legetøj.
- Børste. Væn din hund til at blive børstet fra starten; det vil blive en stor fordel! Til pelshunde kan vi anbefale en god karte og børste, så du også kan øve den vigtige pelspleje tidligt i hvalpens liv. Til korthårede racer er en strigle eller massagehandske en rigtig god idé.
- Negleklipper: Også en negleklipper skal din hvalp vænnes til, og jo tidligere du starter des bedre.
- Tandbørste. Tandpleje hos hunde er enormt vigtigt. Mangel på tandpleje kan resultere i store tandproblemer og stort ubehag senere i livet. Der findes mange forskellige typer tandbørster, finger tandbørste og andre mundhygiejneprodukter.
- Hundeseng eller hundehule
- Hvalpesele og –line
- Høm høm-poser (og evt. høm høm-poseholder)
- Et hvalpetoilet, hvis renlighedstræningen er en udfordring.
- Transporttaske, som både kan bruges under transport, men evt. også til at sove i
- Tægetang til at fjerne små bæster som tæger og flåter efter en god tur i skoven eller haven.
Det kan virke som mange ting at tænke over, men vi taler af erfaring, når vi siger, at det er produkter, der kan hjælpe dig med at give hvalpen en tryg og god start.
Samtidig er det en virkelig god ide tidligt at vænne hvalpen til hygiejne såsom bad, negleklip og tandbørstning. Det kan blive en kæmpe udfordring, når hunden først er voksen.
Hvis du nogensinde har prøvet at putte en fuldvoksen hund på 15-20 kilo i bad imod dens vilje, så ved du, hvad vi taler om. Det kan faktisk nærmest være umuligt.
Så gå tidligt i gang med de lidt kedelige opgaver.